Træn viljen og få lyst til at ville – 19. november 2014 i Aarhus
Viljen er ikke noget man taler om som en evne, der kan bruges positivt til at forandre sig med. I mange år har den været et stedbarn i undervisningsverdenen og den terapeutiske praksis.
Med udgangspunkt i min bog Træn viljen og få lyst til at ville, vil jeg trække viljen ud af skammekrogen og sætte fokus på, hvad viljen er, viljens udvikling og hvordan den er med i alle beslutninger og valg, du træffer i nuet.
Mange forbinder viljen med at tage sig sammen. Det er kedeligt at tage sig sammen, og man kommer ikke i gang. Nogle har masser af viljestyrke og når de mål, de sætter sig. Andre har tendens til at gå i gang med noget, men stopper undervejs og får ikke gjort det, de ville.
Kom og få inspiration til at sætte mere fokus på viljen og få ideer til, hvordan du kan træne viljen og gøre den til en motiverende og konstruktiv kraft. For uanset om du har en stærk eller hæmmet vilje, kan den trænes op og blive en vigtige medspiller til at skabe de varige forandringer, du ønsker i dit liv.
Hvornår: onsdag 19. november 2014, klokken 17-19
Hvor: MindStairs, Lyngsiesvej 17, 8230 Åbyhøj
Fri entre, men book din plads på tlf. 72 44 11 40
Comments are closed.