Det sociale ansvar rækker udover klubben

Fritids- og Ungdomsklubben Holmstrup Mark har købt en autocamper og ansat en folkeskolelærer som chauffør og underviser for skoletrætte unge. Den rullende Skole kører et ukendt antal kilometer for at genfinde drengenes gnist til at lære. Klubben tilbyder også ungdomsvejledning til medlemmerne.

Af Eva Tverskov

Hvad skal de gode relationer bruges til? Og hvordan kan vi gøre pædagogikken til en del af noget samfundsmæssigt? De spørgsmål rumsterede i hovederne på klubleder Carsten Hildebrandt og klubpædagog Anita Frichot, da de tog uddannelsen som ungdomspædagoger i 2008. Carsten havde de gode relationer til udsatte unge hjemme i klubben og kunne godt tænke sig at tage et større samfundsansvar.

Samtidig havde klubben undret sig på diverse netværksmøder på skolerne i området. Møderne viste en meget problematisk verden som nogle af de unge befandt sig i. De fungerede godt i klubben og rigtig skidt i skolen. Et par børn viste det sig, kom slet ikke i skolen, men kun i klubben. Hvordan kunne der laves en fornuftig indsats for de børn?

Efter mange diskussioner og overvejelser blev forældre, skole og fritidsklub enige om, at indsatsen må ligge hvor de unge kommer, og dér hvor relationerne er.

Fritids- og Ungdomsklubben Holmstrup Mark købte derfor en autocamper og ansatte en folkeskolelærer til projekt Den rullende skole. Den startede i august 2009 med fire skoletrætte drenge som siden har fået læringsgnisten tilbage. En er startet på efterskole og en er tilbage i folkeskolen. De to øvrige elever fortsætter i Den rullende skole og har fået to nye ”klassekammerater” i autocamperen.

 Dykkercertifikat

Penge til Den rullende Skole var der ingen af. Men når klubben oplever et behov og kan se, at det vil være til gavn for de unge, kan de ikke vente på, at pengene kommer. De går i gang og financierer projektet indenfor deres egen normering. I september 2010 modtog klubben en ærespris på 100.000 kroner for at påtage sig en samfundsopgave ved at udnytte de sociale relationer og etablere et nyt og kreativt læringsmiljø for skoletrætte klubmedlemmer. I oktober 2010 har Århus Kommune fulgt trop og har bevilget 344.000 kroner til projekt Den rullende skole.

De fire unge i klubbens skole skal bl.a. tage et dykkercertifikat. Drengene vil rigtig gerne lære at dykke, men det kræver kundskaber som dansk, engelsk, matematik, kemi, fysik og idræt. Et dykkercertifikat er genialt til at koble teori og praksis på en meningsfuld måde. Man skal vide noget før næste dyk i bassinet. Man skal kende til forskellige trykforhold i flasker, gasmængder og blandinger, og der skal både læses, lyttes, ses dvd og trænes i bassinet. De fire unge er super motiverede.

Derudover skal autocamperen fyldes med benzin og ud på de danske landeveje. I bilen bliver der tid til væsentlige samtaler med lærer Jimmie Tagersen. De handler både om drengenes interesser, glæder og sorger i hverdagen og forberedelse til dagens udflugt. Om det nu er Kattegat Centeret, Domkirken i Århus, Randers Regnskov eller et museum, der skal besøges.

 Socialt ansvar

Hvor længe de unge skal gå i Den rullende skole, er individuelt. Hvordan de kommer tilbage til skolemiljøet og undgår at falde tilbage til den gamle skure, er spørgsmål, som optager lærer og klubpædagoger. Skal klublæreren fx følge den unge tilbage i den gamle skole i en periode? Skal folkeskolelæreren komme i klubbens skole i en periode og se, hvordan hans eller hendes elev fungerer dér?

”Vi har ikke en færdig løsning, men det må være den enkelte unge, der skal være i fokus. Udslusning fra klubskolen er også, at den unge finder ud af noget om sin egen læring. Hvad har han lært, og hvordan kan han bruge det i forhold til sin gamle skole. Vi håber også, at vi kan udveksle erfaringer med skolelærerne. De unge må være fokus, hvis vi skal skabe de rammer der skal til, for at de kan komme videre,” siger Jimmie Tagersen.

”Vores sociale ansvar rækker udover klubben,” siger vejleder Anita Frichot og henviser til regeringens målsætning med at mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015. I dag er tallet 84 procent.

 Vejleder klubmedlemmerne

Klubben har derfor startet en ungdomsvejledning for klubbens medlemmer. En vejledning som er noget helt andet end den vejledning skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) tilbyder.

Undersøgelser viser at udsatte unge profiterer dårligt af den traditionelle vejledning, fordi de ser vejlederne som systemets mænd. Vejlederne har derfor svært ved at skabe kontakt og få en relation til de udsatte unge. Klubpædagogerne opleves ikke som systemets mænd og flere af de udsatte unge spørger efter vejledning i klubberne.

”De unge vil gerne undersøge og udforske nogle af de ting i deres liv som er på spil. For os bliver vejledningen en kvalificering af pædagogikken. Når en ung kommer og siger ”det er altså bare noget lort at gå i skole,” forholder vi os til det og følger op på det. Vi kvalificerer samtalen til andet end ”det var da træls, men skal vi ikke spille fodbold?” Vi går videre, får øje på de ressourcer den unge har og undersøger, hvad det giver af muligheder?” siger Anita Frichot.

 Et narrativt billedværksted

Der er forskellige risikofaktorer, man ved spiller ind, når unge dropper ud af ungdomsuddannelserne. Klubben kender de unge og ved hvem der har en, to, tre risikofaktorer. Dem prøver klubben at være proaktive overfor. Blandt andet gennem et narrativt billedværksted.

”Det går ud på at skabe fremtidsbilleder og sætte ord på hvordan den unge tror, hans fremtid ser ud. Fx hvordan ser jeg mig selv om fem år? Og hvad nu hvis verden ser sådan her ud? Det kan også handle om livsroller: Hvordan vil jeg være som datter for min far og mor om fem år? Hvordan ser jeg mig selv som far, som kæreste, studerende, og hvad nu hvis jeg blev tømrer? Hvordan vil mit liv så se ud? Vi laver en pædagogisk aktivitet med uddannelse som perspektiv.” fortæller Anita Frichot som leder billedværkstedet.

Vejledningen i skolen og UU er meget faktuel i forhold til valg af uddannelse. Det drejer sig om hard core informationer, at lave den officielle uddannelsesplan og vurdere uddannelsesparathed. Klubbens fokus er at kvalificere den unge til at bruge ungdomsvejledningen. Klubbens vejledning er at klargøre, få de unge til at udforske sig selv og verden og tage mere stilling til, hvad de vil i fremtiden

”Vi arbejder på at få den unge til at blive engageret i sig selv,”  siger Anita Frichot, som i øjeblikket har en drengegruppe og en pigegruppe i det narrative billedværksted.

”Vi tror på at vores vejledning kan være med til, at de unge træffer det rigtige valg helt indefra første gang. Det er et af de afgørende parametre for at fuldføre en ungdomsuddannelse. Vi har også planer om at støtte de unge fra et skoleforløb til et andet. Vi kan tage med til informationsmøder, gå med dem den første uge, være netværk undervejs – alt efter den unges behov. Al teori peger på sammenhæng i indsatsen, at vi skal løfte i fællesskab. Og der vil vi gerne tage et ansvar,” siger Anita Frichot.

BUPL