Fokus på at forebygge i Lemvig

I Lemvig kommune giver byrådet klubberne æren for at 93 % af de unge tager en ungdomsuddannelse, og at ungdomskriminaliteten blandt de 15 – 19 årige er den laveste i Danmark. Selvom klubtilbuddet i kommunen er 51% dyrere end gennemsnittet af fire sammenlignelige kommuner, har byrådet ingen planer om at skære på klubtilbuddet. Tværtimod roses klubpædagogerne for at være super til at spotte den enkeltes behov og til at skabe tilbud til de unge som har særlige behov.

Af Eva Tverskov

Fingerspidsfornemmelse, samarbejde på kryds og tværs og udsyn er nøgleord, som lederen af Lemvig Ungdomsgård trækker frem, når han skal forklare sin klubs succes. I samme åndedræt nævner han også, at vejen til succes er, at styrke medarbejdernes kompetencer, opkvalificere de tværfaglige samarbejdsrelationer og skabe en arbejdsform, som er rummelig overfor de udsatte unge.

– Skal man overleve som klub, skal man arbejde sammen med andre, med idrætsforeningen, ungdomsskolen, ja alle i lokalområdet, som har noget med unge af gøre. Vi prioriterer samarbejde højt og spænder dermed et bredt sikkerhedsnet under de unge. Et sikkerhedsnet der rækker videre ind i de unges uddannelsesforløb, bl.a. samarbejder vi med Produktionsskolen, hvor både kompetencepersoner fra Lemvig Ungdomsgård og vores fysiske rammer inddrages i undervisningsformen, forklarer lederen Carsten Kristiansen.

En ud af fem går i klub

Lemvig kommune har omkring 22.000 indbyggere. 12 % eller 2.638 er i alderen 10-17 år og hver femte går i en af kommunens 18 klubtilbud.

Lemvig Ungdomsgård er kommunens største og ældste klub med et årligt budget på 11 millioner kroner. Den fylder snart 50 år, ligger centralt i byen og har udviklet sig til at være et kraftcenter på børne- og ungeområdet. Klubben har 250 medlemmer i alderen 10-25 år. 50 af dem er tilknyttet klubbens specialafdelinger: Klubben i klubben, Kvisten og Ung Fritid. Resten af medlemmerne fordeler sig i fritids-, junior- eller ungdomsklub og i knallertafdelingen med cross- og gocart-bane.

SSP og Ungdomsgården

Lemvig Ungdomsgård har en central placering i det forebyggende misbrugs- og kriminalitetspræventive arbejde. Siden 2001har SSP-konsulenten været en integreret del af den selvejende institution. At SSP i det daglige har base på Ungdomsgården gør det lettere at få kendskab til og kontakte de unge, der har brug for hjælp. Samtidig er Ungdomsgården et af de få tilbud, der kan gives til unge, der har uhensigtsmæssig adfærd.

– SSP- konsulenten sidder med i alle regionale tværteams. På den måde får vi et bredt kendskab til, hvad der rører sig i de enkelte lokalområder, og får god sparring fra de øvrige fagpersoner i teamet. Vi bliver brugt til oplæg og foredrag på skolerne og er synlige i bybilledet ved forskellige arrangementer. Det giver et bredt kendskab til mange unge i kommunen, og det tværfaglige samarbejde skaber mulighed for at etablere de bedst mulige betingelser for de unge, der står i en mere eller mindre vanskelig situation. Vi får en unik viden, siger Carsten Kristiansen.

Ungdomsgården kan derfor reagere tidligt og tilrettelægge forløb, som passer til en enkelt eller en gruppe af unge. Målet er at forebygge inden tingene bliver alvorlige. En sådan indsats var aktuel for et par år siden: En gruppe drenge bevægede sig på kanten af kriminalitet i form af hærværk og misbrug. Ungdomsgården satte ind med personale, der lavede aktiviteter i drengenes fritid, weekender, og hvor de ellers hang ud. I dag er alle drengene i gang med forskellige uddannelsesforløb.

– Forældrene inddrages i øvrigt så hurtigt som muligt. Vi møder meget sjældent modstand i arbejdet og tages ofte med på råd, når forældrene har brug for en pædagogisk eller faglig vinkel på en ung eller en aktuel situation.

Sårbare og udsatte unge

Alle steder summer Ungdomsgården af koncentration, dialoger og aktivitet. I kælderen låser en dreng sig ind i motionsrummet, der rummer alt fra løbebånd til romaskine. Inde i opfinderrummet bøjer to unge og en voksen sig over en ny anordning til en knallert. I knallertværkstedet renses og finpudses nogle maskindele. Oppe på første sal lægger et par voksne sidste hånd på det spritnye computerrum, som skal indvies i morgen.

Og nede i de lyse kælderrum slænger et par stykker sig i et par sofaer. Det er her specialafdelingen holder til, når de da ikke er optaget, andre steder i huset. For selvom 50 unge på papiret går i specialafdelingen, er det ikke noget man tænker særligt over i hverdagen. Alle 250 medlemmer går på UG – Ungdomsgården. Alle færdes i det samme hus og har samme muligheder og vilkår.

–       Det er berigende at spejle sig i hinanden og have mulighed for at danne netværk mellem stærke, velfungerende unge og socialt svage unge. Det betyder, at alle lærer at vise hensyn og tage sig af hinanden. Det styrker fællesskabet, siger Carsten Kristiansen.

Han er ikke i tvivl om at fællesskab forebygger og gør mennesker mindre ensomme. At være og handle sammen med venner og opleve at der findes voksne som er til at regne med og som tager en alvorligt – den slags relationer virker. I dag er 38 af klubbens 250 medlemmer over 18 år.

– Egentlig er de for gamle til at gå i klub, men de kommer fordi der er nogle voksne, som betyder noget for dem, siger Carsten Kristiansen.

De fleste i specialafdelingen har en eller anden form for diagnose. De har typisk store sociale problemer og mangler vigtige sociale kompetencer. Nogle går i almindelig skole, de fleste i specialklasse. Det er unge som let kommer på kant med de herskende regler og normer i samfundet.

– Vi kan ikke bevise at vores forebyggende arbejde virker, selvom vi tror at hver 10. i specialafdelingen ville være anbragt andre steder, hvis de ikke gik her. Men det er gætværk. Vi har talt om at gentage en undersøgelse af de unges livsstil i Lemvig kommune som vi fik lavet i 2002. Den undersøgelse viste, at der var omkring 100 unge i kommunen som ikke trives, og som er udsatte og sårbare. Det kunne være interessant at se, hvordan det ser ud i dag.

Anerkende og forpligte sig

En tur rundt i Lemvig Ungdomsgård byder på en blanding af orden og kaos. I gymnastiksalen bakser en gruppe børn og voksne med to store hoppepuder. De fylder hele gymnastiksalen og er centrale i eftermiddagens sørøverleg, der strækker sig – med måtter tapet til gulvet – videre ud gennem gangene, ned og ind og rundt i den gamle teatersal.

Inde i medieværkstedet spørger nogle piger, hvornår de kan komme til. Der er rift om at lave sine egne tekster, elektronisk musik og indspille musikvideoer.

– Medieværkstedet blev bygget sidste år og er blevet et kæmpe hit, fortæller pædagog Casper Vandborg. Han var i praktik på Ungdomsgården og brændte for at lave musik med de unge. Da han blev færdig med uddannelsen, headhuntede klubben ham til at opbygge medieværkstedet.

-Vi er en pædagogisk institution siger Carsten Kristiansen og fortsætter Vores fokus er at møde de unge og gennem de aktiviteter vi laver at give dem nogle redskaber til, hvordan de kan begå sig fremadrettet. Fx laver vi mad med de unge en gang om ugen, hvor de er med i hele processen fra planlægning, indkøb og til det færdige resultat. Eller medieværkstedet. Det er ikke en konkurrent til Musikskolen. Deres fokus er at udvikle talenter, mens vi bruger musikken pædagogisk ved i fællesskab at lære at skrive en sang, tilrettelægge og optage en musikvideo. Her er plads til alle. At nogen af de unge faktisk har talent, er et plus, men ikke det afgørende.

De unge i knallertklubben forpligter sig fx til at holde deres crosscykel vedlige, holde værkstedet i orden og overholde aftaler.

– Har man en aftale om at skulle ud på motorcrossbanen, duer det jo ikke, at nogen står og venter på en, som aldrig dukker op.

Fokus ligger på processen og på at anerkende den unge og give et ansvar, som forpligter, det skaber tillid og lyst til at deltage og yde. Den anerkendende tilgang til de unge i almenklubben og de unge i specialafdelingen er så indgroet i den enkelte medarbejder, at det ligger i luften, i væggene og i de dialoger vi har med de unge og hinanden, slutter Carsten Kristiansen, der har haft sin gang på Ungdomsgården i 26 år.

(Artiklen er trykt i BUPLs Visioner for den forebyggende og inkluderende ungeindsats)