Klubbernes fremtid: En sværm med en ny orden

Den digitale tidsalder er over os. I løbet af de sidste 6-8 år har unges måde at være sammen på ændret sig til en ny form for mobil ungdomskultur. Det vender op og ned på begreber som orden og kaos og stiller andre krav til den rolle og de opgaver klubberne skal leve op til i fremtiden. Det blev klart da 54 klubfolk satte hinanden stævne for at få et samlet billede af situationen på klubområdet.

Af Eva Tverskov

Tag en teenager og åben døren ind til hans eller hendes værelse: Kors hvor ser der ud. Rod og kaos, bunker af tøj, sko, blade, cd’er, ja, man kan slet ikke træde ind uden at træde på noget! Den voksne siger: ”nu må du se at få skabt orden i det her!” Den unge kigger uforstående på én: ”hvad mener du?”.

De fleste voksne vil genkende den situation, og der er to måder at reagere på. Man kan tænke at den unge snyder sig fra opgaven og simpelthen bare ikke gider at rydde op. Eller man kan overveje om den unge har et andet forhold til orden og kaos? Hvad skal man gøre? Forlange at den unge lærer at opføre sig ordentligt som voksne lærte det i gamle dage? Eller skal man indstille sig på at børn og unge har helt andre ordenskoder?

Spørger man ungdomsforsker Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitet, er han ikke i tvivl om at mange af de sammenstød der er i skolen og i institutionerne, netop handler om at de ordenskoder skolen har, kommer i konflikt med børnenes forestilling om hvad der er ordentlighed.

”Orden er nemlig ikke længere orden. Unge har en helt anden opfattelse af hvad der er orden, og det ændrer radikalt på vores ”gamle” forestillinger om det sociale liv. For selvom det er iboende i et hvert menneske at skabe orden i kaos, f.eks. Når ens omverden virker kaotisk, forsøger man at skabe orden ved at arrangere sin omverden og sig selv så det kaos man møder, kommer til at fremstå ordentligt. Så er orden ikke længere den orden vi havde for bare 6-8 år siden. Det handler bl.a. om mobiltelefoner,” siger Søren Langager.

Han var gæst da  54 klubfolk fra hele landet i november mødtes i Høje Tåstrup for at komme med deres bud på hvad der er klubbernes udfordringer i fremtiden. En såkaldt dialogkonference hvor deltagerne har særlig viden og erfaringer og er inviteret for at arrangørerne kan få del i netop deres ekspertise. Det Ungdomspolitiske Netværk i BUPL inviterede til konferencen for at få et overblik over situationen lige nu. Planen er at lave et strategiprojekt der kombinerer en pædagogisk, en faglig og fagpolitisk strategi indenfor børn – og ungeområdet.

Sværmkultur

Den mobile ungdomskultur er en sværmkultur – en sms-kultur. Det særlige er at den unge tilhører en sværm med en lang række individer. Når et par unge fra sværmen er fysisk forsamlede, er de hver især optagede af hvor andre i sværmen befinder sig. En del af samværet består derfor i at de sms-er ud i hver sit verdenshjørne for at holde sig i position til nogle andre i sværmen. Denne måde at være sammen på gør op med det gamle billede af at når man er sammen, er man sammen og koncentrerer sig om hinanden indtil man skilles. Sådan er det ikke længere.

Unge popper sammen, sms’er til nogle andre, den lille sværm splittes op, man popper sammen med nogle andre og har igen travlt med at sms’e til dem som ikke er tilstede lige her og nu.

I sværmkulturen mødes man hvor som helst og er samtidig i kontakt med de andre. Det betyder at stedet ikke længere er vigtigt. Man sms’er til et individ og spørger ”hvor er du?” Hvor man for få år siden ringede til et sted, kontakter man i dag en person, forhører sig om hvor denne er og overvejer derefter om man sku’ sværme derhen?

”Klubben er derfor ikke længere bare stedet, man er, og udfordringen er at gøre sig så attraktiv at det bliver klubben unge sværmer hen i,” siger Søren Langager. Han mener at det er klubbens opgave at bære unge ind i fremtiden.

 Fokus på de unge

Billedet af unge som en del af en sværm, gav god mening for mange af konferencedeltagerne.

”Klubben skal kunne sværme og skabe mulighed for at sværme,” siger Tine Kofoed Hansen, Vestermose Fritidscenter i Jægerspris. Hun er ikke i tvivl om at klubberne skal afspejle den ungdomskultur der er og have fokus på målgruppen.

Også Erik Rasmussen, Ø-klubben i Middelfart, fandt inspiration i billedet af unge som en del af en sværm.

”At unge lever i en sværmkultur bekræfter at der bliver større og større behov for klubber, og hvis vi vil have dem ind i klubben, må vi møde dem dér hvor de er og tilbyde det de ønsker.”

For Sarah Jungersen, Fritidsklubben Grenen i Høje Taastrup, fik konferencen sat fokus på de såkaldt almindelige unge.

”Det handler ellers hele tiden om de særlige og udsatte unge med synlige problemer, men vi må ikke glemme de ikke-synlige unge. Dem skal vi have mere fokus på,” mener Sarah Jungersen.

 Ensomme unge

Både de såkaldt almindelige unge og de marginaliserede – ofte etniske unge – tilhører en sværm. Og det kan være problematisk for den enkelte unge. For det at sværme kræver at man som enkelt ung kender nogen man kan sms’e til. Kender man ikke nogen, risikerer man at falde udenfor sværmen, og det er med til at producere en ny form for udsatte ensomme unge.

”Ingen ved hvor stor gruppen af ensomme unge er – men det er primært piger med store problemer hvad angår ensomhed, forskellige former for spiseværing, overvejelser om selvmord osv.” siger ungdomsforsker Søren Langager.

Han mener gruppen er vanskelig fordi den ikke er et synligt problem i gadebilledet, og derfor heller ikke har politisk interesse. Anderledes er det med de synlige og marginaliserede unge, her har politikerne eksempelvis sparket 50 millioner kroner i puljen til at lave særlige klubindsatser for dem.

 Vision og mission

Klubber fra 43 lokalområder i Danmark deltog i konferencen og brugte bl.a. et par timer på at dele ud af deres viden og erfaringer indenfor det almene og specielle fritidsklubtilbud og det almene og specifikke ungdomsklubtilbud. Fordelt i grupper med hver sin interviewer og referent blev der sat ord på klubbens mål, værdier, udfordringer i arbejdet, krav til medarbejdergruppen og særlige punkter i forhold til de unge.

Referenterne noterede og noterede så klubbernes erfaringer kan danne baggrund for det strategiprojekt som Det Ungdomspolitiske Netværk i BUPL har sat sig for at lave.

Nogle af overvejelserne handler om at formulere klubarbejdets vision – hvad det er klubben vil i fremtiden – og klubbens mission – svaret på hvorfor klubben er tilstede og hvad det er for et kvalitativt fritidspædagogisk arbejde den udfører.

Udgangspunktet for klubbernes virke er vigtigt. For man står bedre fast når man har et ståsted at arbejde udfra. Og et ståsted er nødvendigt  i en tid hvor forandringerne i samfundet sker så hurtigt, at de sker mens man taler om dem. Lige nu lægges kommunerne om, og det betyder ny politisk ledelse, den administrative ledelse ændres, kollegasammensætningen ændres, og strukturen ændrer sig. Alt sammen noget som skal tænkes med ind i BUPLs strategiprojekt for børn – og ungeområdet.

”Den opgave vi står overfor handler om viden, værktøjer, vilje og venner,” siger Allan Baumann der er ansvarlig for klub- og ungdomsområdet i BUPL.

”Viden handler om den opgave og de kvalifikationer vi skal have for at løfte det projekt vi har gang i. Værktøjer er de metoder og handlinger vi skal gøre for at løse opgaven. Vilje er det personlige element som til en hver tid er tilstede i det pædagogiske arbejde. Venner er den omverden vi skal relatere os til. Lægger man de fire v’er sammen, får man et nyt stor V: Værdien af klubbernes arbejde – og det er det projekt vi er gået i gang med,” siger Allan Baumann.

Artiklen er oprindelige tryk i UngdomsRingens blad:ungdom&fritid