Man kan jo bare bruge viljen

At mobbe og tale grimt til hinanden er afløst af velvilje og samvær på kryds og tværs i specialklassen på en folkeskole i Skanderborg.  Klassen har gennem et par uger arbejdet med Viljen, og det har givet større opmærksomhed og hjælpsomhed i klassen.  

 

Af Eva Tverskov

Fem drenge i alderen 11-13 år – alle med specifikke indlæringsvanskeligheder, diagnosen ADHD og besvær med at koncentrere sig – har sammen med deres lærer Hanne Møller lært at forstå hvilket genialt styreinstrument ens Vilje er.

”Det startede som et eksperiment”, fortæller speciallærer og familieterapeut Hanne Møller.

”Jeg læste at viljen er den vigtigste psykologiske funktion. Den har til opgave at lede og dirigere alle de andre psykologiske funktioner og kræfter. Og da det gik op for mig at viljen ofte forveksles med stærke drifter, stædighed, impulsivitet og intens udadvendt aktivitet, ja, så kom jeg til at tænke på drengene i specialklassen. Tænk hvis det er muligt at ændre adfærd ved at træne viljen. Tænk hvis drengene kunne blive bedre til at styre og bakke hinanden op ved at bruge deres vilje mere konstruktiv. Det måtte afprøves”

”Jeg fortalte drengene hvad jeg havde læst og spurgte om de ville hjælpe mig med at prøve ideen af. Det ville de gerne. Eksperimentet gik i gang. Vi talte om viljen. Hvordan de bruger den? Hvor de bruger den på en ikke-hensigtsmæssig måde? Og hvordan de kan bruge viljen på en bedre måde?”

 

Træner viljen tre minutter hver dag

Drengene er nysgerrige efter at lære deres vilje at kende og Hanne Møller tager udgangspunkt i øvelsen: ”at stå på en stol i 10 minutter i træk og prøv at gøre det med tilfredshed”. 10 minutter er dog alt for lang tid, hvis man i forvejen har svært ved at koncentrere sig. Klassen bruger derfor 3 minutter hver dag i en uge og øvelsen tilpasses den enkelte dreng. Ideen er at bruge sin vilje til at gøre noget fuldstændig meningsløst. Hvis man kan det, kan man bruge viljen til alt muligt gavnligt.

En dreng vil ligge på sofaen med lukkede øjne. En vil stå på en stol. En vil spille diablo, og den sidste dreng som deltager i eksperimentet vil jonglere med tre bolde.  Hanne Møller tager tid og registrerer, hvad der sker med drengene.

At træne viljen holder op med at være åndssvagt

”Den første dag synes de alle, at det er det mest åndssvage, de nogensinde har prøvet. Jeg siger, at det er helt i orden, at det er åndssvagt, men hvor er det fantastisk, at de bruger deres vilje til at gennemføre det alligevel”, fortæller Hanne Møller.

Anden dag synes drengene igen det er åndssvagt, men de begynder alligevel at blive mere opmærksomme. Hanne Møller roser dem for at bruge deres vilje til at blive ved.

Femte dag synes drengene ikke længere, det er åndssvagt. Ham på sofaen som første dag knap kunne holde sine øjne lukkede, ligger nu afslappet med lukkede øjne. Hans hørelse er skærpet, og han fortæller en masse om, hvad han har hørt. Ham på stolen som sagde alverdens negative ting den første dag, har fundet ud af at stå og bevæge sig lidt – og nyde det. De to sidste er også blevet mere tilfredse gennem øvelsen.

Viljen kan bruges til at hjælpe

Da drengene hører hvad Hanne Møller har iagttaget undervejs, bliver de noget overraskede, og selv om det har været åndssvagt, har det også været sjovt, siger de.

I ugen efter bruger klassen viljen til at lave noget om, som ikke er konstruktivt for dem. Hanne Møller hjælper hver dreng til at sætte sig et mål for en forandring. De andre  i klassen vil gerne  bakke op og  hjælpe vedkommende til at nå målet. Fx er en af drengene slet ikke klar over, hvor meget han larmer med sine sproglige tics. Han vil gerne have hjælp fra de andre til at ændre den adfærd. De aftaler hvordan kammeraterne og de voksne på en god måde kan sige til ham, når han larmer,  så han ikke bliver vred.

Klassen bliver et ”hjælpende netværk” i at skabe forandringer til alles bedste.

Drengene når deres mål ved at bruge viljen

”I starten går vi meget op i, om det er den rigtige måde, vi hjælper hinanden på. Det er en fantastisk proces, for der bliver mærket efter, taget stilling, stoppet op og gjort rede, og alle er interesserede i alle. Ingen føler sig udenfor, og drengene snakker så pænt til hinanden. Når det glipper, gør jeg hurtigt opmærksom på det og hjælper dem videre, fortæller Hanne Møller.

Evalueringen en uge efter er en succes. Fire ud af fem drenge har nået deres mål.

”Jeg synes i den grad, at mine drenge er beviset på, at det er muligt at træne viljen. Al mobning i klassen er stoppet, og sproget er blevet meget mere behageligt for alle. Drengene snakker sammen på kryds og tværs. De har fået en opmærksomhed på, hvordan man kan bruge sin vilje, og hvordan man kan få hjælp til at lave en forandring, der er svær at klare alene. Vi er begyndt at kigge på hinanden og sige: Man kan jo bare bruge viljen”, fortæller Hanne Møller.